På dansk kender vi den mest som ‘Sejlet’, men dens rigtige navn er Burj Al Arab, som betyder ‘Arabernes tårn’. Hotellet åbnede i 1999, og er altså en af de tidligere bygningsværker i Dubais nuværende bybillede; og nok også en af grundende til at vi danskere kender bygningen så.
Bygningen rummer et hotel, og de påstår selv at de er verdens eneste syv-stjernede hotel. Eftersom skalaen kun går til seks, er der lidt uenigheder om det egentlig er rigtigt at smykke sig med den titel – men nu er vi jo i Dubai…
En overnatning er det ikke blevet til endnu, men vi har tilbragt nogle timer i selskab med et dygtigt personale i deres sky-bar. Her byder de på et vælg af forskellige retter, og selvom de reklamerer med ‘afternoon tea’ skal du ikke regne med at du kan klemme så meget som een bid mad mere ned når du tager derfra. På verdens eftersigende fineste hotel slipper du med 800,- per person for sådan en omgang; og det er slet ikke så galt som det måske kunne lyde.
Husk at booke en tid
I de fleste hoteller kan du godt gå ind som om at du ejede stedet uden der er nogen der stiller spørgsmål – men sådan er det ikke her. Det er vigtigt at du på forhånd har – enten et værelse, naturligvis – eller en reservation i en af restauranterne; ellers kommer du simpelthen bare ikke ind.
Når du ankommer til porten kan du se hvorfor man har valgt at gøre det på den måde, for der er sort af turister. Vores taxa kørte op til gaten og vinduet blev rullet ned, og vi blev bedt om et reservationsnummer. Vi gav vagten e-mailen med bekræftelsen, og der blev kaldt op til hotellet for at bekræfte at den var gyldig – så der er styr på sikkederheden her.
Ankomsten til Burj Al Arab
Området er afkærmet på kystsiden, og når du kommer igennem gaten kører du på en godt 300 meter lang bro indtil du ankommer til hotellet. Her står der en masse personale der vil gøre alt for at du føler dig velkommen!
Man får service i samme rækkefølge som prisen på den bil du ankommer i – dvs. selvom du ankommer først i din taxa, og der ruller en Rolls Royce op bag dig – så må du nok lige vente lidt inden din dør bliver åbnet.
Når du træder ind på hotellet står der også personale, klædt i lange blå silkerober, klar til at tage imod dig og hjælpe dig med at finde ud af hvilken retning du skal stikke i.
Selvom du ikke vidste hvor du var, ville du næsten ikke være i tvivl. Når du kigger dig rundt kan du fornemme bygningens trekantede form, og uanset hvor du kigger hen er der ægte guld der kigger igen.
Lobbyen domineres af et meget elegant springvand med sten i mange farver. Langs siderne af rulletrapperne der bringer dig op på niveau med de få luksusforretninger der også er blevet plads til inde i bygningen, finder du to store akvarier som du kan fordybe dig i, hvis al guldet keder dig.
Når du når enden af rulletrappen har vi allerede springvand nummer to – og det er et rigtig skægt et som vi ikke havde set før.
Udover at vandet danser rundt som en gal, så hvis man lytter efter lydende fra vandet – så kan man høre at det rent faktisk spiller kendte melodier – udelukkende med vandsprøjt. Super facinerende; der stod vi længe og kiggede på splash-musik!
Op til skyview baren
For at komme op til skyview baren skal man helt ned bagerst i bygningen. På vejen passerer man en række butikker der gør alt hvad de kan for at glimte så meget som overhovedet muligt; og der er så meget guld her at det er svært at begribe. Når dine øjne er blevet trætte af at kigge på smykker og andre guldartikler fortsætter du ned mod nogle guldbeklædte elevatore – og bag dem er der to dedikerede udvendige elevatorer der fører dig op til skyview baren.
Bygningen er rimelig høj, og ligger nr. 4 på listen over dedikerede hoteller – så det er et rigtig flot kig, med dertilhørende sug i maven, man får når man spænder til tops. Når du stiger ud af elevatoren er der endnu en lille reception som tager imod dit navn, og leder dig ind på din plads.
Når man ser billeder af Burj Al Arab er det som om at den har et par solbriller i nakken – det er disse ‘solbriller’ som udgør baren. Det vil sige at man sidder og kan kigge ud over vandet, ned mod Downtown Dubai og ud over The Palm Jumeirah. Uanset hvor du kommer til at side – så vil du elske din udsigt, specielt hvis du sidder der mens solen går ned – det er lige til at man får kuldegysninger, så smukt er det.
Aftenthe bliver til en syvretters menu
Vores tjener kom og præsenterede sig og fortalte lidt om hvordan aftenen ville forløbe. Efter hendes beskrivelse at dømme kunne vi godt høre at det kom nok til at tage lidt længere tid end de 45-60 minutter som vi umiddelbart havde tænkt sådan noget kunne tage. Hun nævnte hvad vi kunne få at spise og drikke – og så længe det var ikke-alkoholiske drikke var der ‘fri bar’.
Efter en hurtig opremsning af retterne vi ville komme igennem så vi begge på hinanden lidt opgivende – for det var godt nok meget! Vi var blevet advaret af anmeldelser rundt omkring på nettet om at der fulgte meget mad med, og det må man da sige var korrekt selvom vi havde grint lidt og tænkt at; “Arrh – det må da være små portioner”… Men vi skal hilse at sige, at selvom det er små portioner – så er det bare et spørgsmål om antal; og så skal du nok blive mæt!
De præcise navne på retterne vi fik er ikke hængt fast, men udvalget var fantastisk og inkluderede (bl.a.):
Da vi endelig havde kværnet igennem alle retterne, og drukket vores guld-bedryssede kaffe, så var solen gået ned ud over palmen. Det var et fantastisk syn, og vejret var helt klart. Der hvor vi sad, havde vi kig ind mod Downtown Dubai, og vi kunne se hvordan lysene blev tændt som mørket faldt på.
Det var enormt smukt, og var i sig selv en kæmpe stor del af oplevelsen. Selvom det måske kan synes af meget at bruge kr. 800,- pr. person for et måltid mad, så er det ikke kun maden du betaler for her. Jjeg kan sagtens se os selv gøre det en anden gang – både for stemningen og udsigten, men også fordi menuen var rigtig lækker og godt præsenteret.
Vi gik hverken sultne eller skuffede hjem!